Tale ved demonstration imod heliport i Rømøs natur
tirsdag den 7. februar 2017 kl. 15.30 foran Tønder Rådhus.

Det er med nostalgiske følelser, at jeg deltager i denne offentlige demonstration mod etableringen af en erhvervsheliport placeret midt i Rømøs følsomme natur. Det er ikke fordi, at jeg ikke har prøvet at demonstrere før, idet jeg i min studietid i København først i 1970’erne husker deltagelse i adskillige demonstrationer, hvor jeg iført neutralt tøj og løbesko var med til at protestere mod Vietnamkrigen og Verdensbanken.

Tiden er en anden i dag, og jeg deltager nu både som privatperson og som repræsentant for Danmarks Naturfredningsforening, der er stærkt imod en erhvervsheliports placering i et sårbart og beskyttet naturområde alt for tæt på klitterne på Rømø. Det undrer DN, at kommunen er så forhippet på at tillade en erhvervsheliport beliggende i både Kystnærhedszone, Natura 2000-område samt Fuglebeskyttelsesområde vest for Rimmevej, hvor man så sent som i maj 2015 stillede meget skrappe betingelser for etableringen af en beskeden ponyfarm med hesteudlejning. Disse betingelser omfattede bl.a. et krav om, at udlejningens to træhytter på træ-fundament nemt skal kunne fjernes ved ophør af aktiviteten. – En etablering af en heliport i samme område vil omfatte et befæstet (d.v.s. støbt) område til start og landing, to (støbte) standpladser samt en hangar med bl.a. kontor- og mandskabs-faciliteter. Dette er langt mere indgribende i områdets status, der er registreret som beskyttet eng efter Naturbeskyttelseslovens § 3, end en beskeden hesteudlejningsaktivitet.

Områdets placering i Kystnærhedszone betyder, at der kun må meddeles landzonetilladelse, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne. Området er samtidig en del af et større værdifuldt kystlandskab, hvor landskabs-hensynene skal tillægges stor vægt. I Natura 2000-områderne skal der vises tilbageholdenhed med at tillade anlæg, som ikke er strengt nødvendige på stedet, og som kan få en negativ landskabelig effekt. Med hensyn til EF-habitatetdirektivets bilag IV arter, så fremgår det af kommunens landzonetilladelse til hesteudlejningsfirmaet, at der i dette område forekommer beskyttede arter.

Planen argumenteres som et forsøg på erhvervsudvikling på Rømø, så der kan tjenes penge på at servicere f.eks. tyske vindmøllefelter med reservedele m.m. Dette vil efter kommunens optimistiske skøn medføre flere arbejdspladser på øen. Heliporten skal have tilladelse til op til 4.000 flyvninger årlig. Det svarer til ca. 11 flyvninger dagligt, og hver flyvning kræver både en start og en landing.

– Vi afventer Naturstyrelsens holdning til planen, som ligger i Natura 2000-område med alt hvad der bimler og bamler om særlig beskyttelse af natur og miljø. Herunder ikke mindst Rømøs placering som trædesten for millioner af rastende og fødesøgende fugle på den vigtigste trækfuglerute mellem de arktiske områder og videre langs Europas kyster til Afrika. At placere en erhvervsheliport netop her, vil utvivlsomt få store konsekvenser for fugletrækket.

DNs holdning er den, at en sådan ”erhvervslufthavn” på Rømø er helt ude af trit med det turismeparadis, som Rømø gennem mange år har forsøgt at markedsføre sig som. Det, som turisterne kommer for at opleve, er den uspolerede kystnatur, som vi især kan vise dem langs Rømøs vestkyst, hvor modsætningen til f.eks. Silds lange rækker af hoteller i strandkanten, er meget påfaldende. En anden væsentlig grund til at turisterne vælger at komme til Rømø, er muligheden for begsorte nætter kun oplyst af skæret fra Mælkevejens myriader af stjerner. Dette vil etableringen af en erhvervsheliport helt spolere, idet heliportens område vil være kunstigt oplyst både morgen og aften fra oktober til maj.

DN’s lokalafdeling er i høringsfasen blevet kimet ned af både bekymrede faste Rømøboere og sommerhusejere, der frygter store støjgener i naturparadiset, hvilket kan medføre økonomisk ruin for mange sommerhusejere, der har baseret deres ejerskab på store udlejningsindtægter. Det officielle turisterhverv er heller ikke særligt begejstrede. - Faktisk har vi stadig til gode at få henvendelser fra enkeltpersoner eller grundejerforeninger, der har noget positivt at sige om kommunens planer om en erhvervsheliport netop her.

Hvis Tønder Kommune får magt, som den har agt, så mangler der stadig en redegørelse for, hvorledes en heliport på Vestrømø trafikmæssigt skal serviceres. Kommunen linker heliporten sammen med udviklingen i Havneby havn, hvilket vil medføre en voldsom forøgelse af trafik til og fra heliporten. Dette er de nuværende smalle veje i sommerhusområdet ikke bygget til, når der skal transporteres personer, varer, reservedele og brændstof ud til heliporten. En landzonedispensation til den foreslåede heliport vil desuden på sigt kunne skabe en uheldig præcedens, så der efterhånden udvikler sig et lille industriområde med lagerhaller og lignende på den beskyttede eng.

I DN havde vi håbet, at Tønder Kommune havde lært noget af klagesagen, som DN tabte i forsøget på at bevare den dejlige strandeng nord for Havneby havn. Kommunens hovedargument var dengang, at man forventede et mindre industrieventyr med mange arbejdspladser på Rømø, hvis blot strandengen kunne omdannes til oplagsplads for vindmølledele. I dag ser vi så resultatet af den ødelagte strandeng, som henligger ubenyttet på 4. år, efter at vindmøllefirmaerne valgte den logiske løsning, at lade vindmølledele sejle ud fra Esbjerg Havn, der i forvejen har den nødvendige infrastruktur med motorvej og langt bedre havnefaciliteter. – Det er som om Tønders politikere helt overser Esbjergs status som Danmarks største offshore havn; - Den vil lille, hyggelige Havneby på Rømø aldrig nogensinde kunne konkurrere med!

I DN har vi håbet, at en eventuel heliport i stedet kunne blive placeret på den allerede ødelagte strandeng, men det har Naturstyrelsen hurtigt og rigtigt skudt ned ved ikke at tillade regelmæssige helikopterflyvninger ud over Vadehavet og især i nærheden af sælbankerne ved Jordsand Flak. På grundlag af dette afslag mener DN, at kommunen helt skal opgive planerne om en erhvervsheliport på Rømø. Dermed ikke være sagt, at der ikke må forekomme helikopterflyvninger til og fra Rømø. Både de fastboende og de mange sommerturister vil klart føle sig tryggere ved at vide, at f.eks. den tyske lægehelikopter i Niebüll hurtigt kan nå frem og komme syge og tilskadekomne til undsætning langt hurtigere end en ambulance fra fastlandet. - Men til dette formål behøves der ikke en erhvervsheliport.

I DN fastholder vi, at naturødelæggelserne på Rømø må stoppe NU! - Det er utopi at forestille sig, at en investering i en heliport på Rømøs vestkyst nogensinde vil kunne tjene sig hjem. I forvejen har havneudvidelsen i Havneby havn kostet kommunen i omegnen af 50 mio.kr. + et ukendt antal mio.kr. for ødelæggelsen af strandengen nord for havnen, hvorfra der altså stadigvæk ikke flyder indtægter til Tønder Kommune. Så ved også at investere i en heliport bliver denne stærkt overdimensionerede og unødvendige infrastruktur på øen et økonomisk tungt kors at slæbe rundt på. Det undrer os derfor i DN, at Tønders kommunalpolitikere – uanset partifarve (med en enkelt undtagelse) – kan fortsætte med at optræde så naivt og urealistisk i omgangen med borgernes penge.

Så det gode råd fra os i DN er, at Tønder Kommune skal skrotte denne dyre, urealistiske og naturødelæggende plan. Lad være med at lægge jer ud med det meste af Rømøs befolkning - både de fastboende og sommerhusejerne. Især nu, hvor der skal være kommunalbestyrelsesvalg om kun 9 måneder. Værn i stedet om Rømøs og Vadehavets status som et enestående internationalt naturområde med både Nationalpark og Unesco Verdensarv. - Det er fugle, høj himmel, naturlige kyster og store vidder, som turisterne kommer for at se, og ikke et hæsligt lyd-inferno med lavtflyvende helikoptere mange gange dagligt; - det hører til i storbyers industriområder.

Søren Eller
Formand for DN’s Tønder afdeling