Naturen lige nu

Vinterens vendepunkt

Februar måned er den måned i året, hvor vinteren kulminerer og vi igen så småt begynder at gå mod forår og sommer. Vinteren skyldes at jordens nordlige halvkugle på denne årstid vender bort fra solen, så der kommer mindre sollys og dagene er korte. Nedkølingen af naturen sker gradvist og vinteren kulminerer derfor godt en måneds tid efter solhverv.

Nu om dage ved vi det meste og er også godt beskyttet mod naturens luner. Sådan var det ikke tidligere og derfor var der al mulig mytologi og folketro forbundet med naturens skiften. Man troede ikke på, at naturen gik sin gode gang af sig selv, og man måtte derfor selv bidrage til det med hellige fester, ritualer og offergaver til guderne. Resultatet af indsatsen så man i naturens mange varsler om hvordan vejret ville arte sig i de kommende måneder frem. Derefter kunne man bedre planlægge med sine sparsomme ressourcer.

Selve vintermåneden februar har navn efter den romerske frugtbarhedsgudinde Juno Februa og romerne afholdte forskellige frugtbarhedsfester i denne måned. I den nordiske mytologi var guden Vinter en direkte modstander af guden Sommer. Når man fejrede jul/yule ved solhvervstid, så bad man guderne om at dreje hjulet, så Sommer kunne komme tilbage igen. Efter kristendommens indførelse blev alle de gamle hedenske højtider omdannet til kristne helligdage med et delvist andet indhold. Selvom man havde fået en ny religion, så magtede man aldrig fuldt ud at forkaste de gamle traditioner med den tætte tilknytning til naturens gang.

Kyndelmisse, den 2. februar, er et godt eksempel på en kristen helligdag, der oprindeligt var en hedensk højtid. I kristen optik var det dagen for Jomfru Marias renselse 40 dage efter Jesu fødsel, men oprindeligt var det en hedensk højtid for vinterens vendepunkt og for lysets og frugtbarhedens genkomst. Ude på gårdene gjorde man vinterforrådet op og skulle da helst have halvdelen tilbage til resten af vinteren. Der var et utal af vejrvarsler forbundet med Kyndelmisse. Generelt blev mildt vejr på dagen set som varsel om et sent forår. Blev f.eks. grævlingen bange for sin egen skygge, når den kravlede ud af sit vinterhi og løb ind igen, så ville vinteren vare længe endnu. Den 3. februar kaldtes for Blæsmesse, her mente man, at blæsevejret ville blæse liv i alle dyr, der lå i vinterhi.

Også Fastelavn var oprindeligt en hedensk højtid for liv og lys, der var udbredt blandt romerne og i de mellemøstlige kulturer. I katolsk tid lå Fastelavn to dage før 40 dages faste indledtes. Det var en glædens dag med fælles karneval for alle samfundsgrupper. Ved Fastelavn ofrede man også katte, der betragtedes som månens onde listige dyr. Mændene befrugtede også kvinderne og husdyrene ved at piske deres kroppe med fastelavnsris med friske knopper.

Valentinsdag, den 14. februar, handler også om frugtbarhed. Her mindes martyrdøden for Skt. Valentin, men oprindeligt var det en højtid for den romerske frugtbarhedsgudinde Juno Februa. Mange steder holdt man gadelamsgilder, hvor de unge ved lodtrækning blev parret to og to som ceremonielle kærester. Man mente også at fuglene fandt deres mage på Valentinsdag.

Endelig er også Pers Awten, den 21. februar, en højtid, hvor lyset og varmen fejres. Det er dagen før Skt. Petersdag, ham der havde kastet en varm sten i vandet ved indvielsen af bispesædet i Antioch og fik tøvejret og foråret til at komme. Der afbrændes bål og flammerne betragtedes som offergave til guderne, så de kunne få foråret til at komme. Også i år afholdes Pers Awten ved Emmerlev Klev.

Men i vores egen tid har videnskaben indtaget folketroens og mytologiens plads. Nu ved vi at naturen går sin gang helt af sig selv og de gamle højtider er blevet til kuriositeter. Nu er det nok blot at betragte naturens langsomme opvågnen til forår og sommer. I februar parrer f.eks. ræve, får og harer sig. Det samme gør skovduer og korsnæb. Er februar mild, så begynder også forårstrækket og man kan høre sanglærken synge og spætterne tromme i skoven. Endelig vokser vintergæk, erantis og krokus også frem og blomstrer. Der er faktisk rigtig meget at fornøje sig over, selvom det endnu er koldt derude. Det er nu hele naturens livscyklus begynder forfra.

Henrik Møller, historiker
Bestyrelsesmedlem i DN Tønder Afdeling