Landsmødet er naturfredsningsforeningens årlige samling for aktive medlemmer og frivillige, og i 2026 blev det afholdt i en ny mødeform, hvor repræsentantskabsmødet og det Grønne Landsmøde var slået sammen. Den model samlede både de formelle beslutninger og de åbne aktiviteter i én begivenhed – med stor succes. Det gav flere frivillige mulighed for både at deltage aktivt i debat og beslutninger. Og det styrkede foreningens demokrati og engagement.

I løbet af weekenden var der workshops og oplæg om natur, klima og miljø samt drøftelser af foreningens strategi for 2027–2032 og arbejdet med en kommende landbrugspolitik. Der var også god mulighed for netværk og erfaringsudveksling mellem lokalafdelingerne, ligesom programmet bød på naturoplevelser og ture i området.

Det Grønne Landsmøde begyndte fredag den 24. april.

Klokken 16:00 mødtes alle til en velkomst. Derefter var der oplæg ved Morten DD. Han fortalte humoristisk og underholdende som sin store passion for fugle og sin aktivitet som feltbiolog. Og han gjorde sig sine bemærkelsesværdige refleksioner over sit arbejde og andres oplevelser af hans arbejde. Fra klokken 17:00 var der Grønt Landsmøde ved FLOR (DN’s ungdomsafdeling). Der var her forskellige aktiviteter med temaer om vildheste, fællesskab via aktiviteter, naturpoesi ved bålet, comedy rap, utopier om fremtiden og tema om ulve.

Restaurant Moment fra økolandsbyen Friland serverede herefter enkel og grøn aftensmad ved bålpladsen på Karpenhøj Naturcenter (nabo til Fuglsøcentret). Det var interessant kost og hyggelig stemning med bål, ild og natur.

Klokken 19:30 var der oplæg ved DN’s præsident Maria Reumert Gjerding på en bakketop med udsigt over Ebeltoft bugt. Hun berettede om Den Grønne Trepart, om det konkrete arbejde, DNs fingeraftryk og om, hvor langt man var nået i arbejdet. Aftenen sluttede med fortsat hygge ved bålet, hvor alle før havde spist aftensmad. Det var hyggeligt, men også lidt koldt sidst på aftenen.

Grønt Landsmøde store dag var hele lørdagen 25. april.

Aktiviteterne begyndte klokken 9:00 med dialogboder, intromøde for nye medlemmer, workshops og en tur til stranden. Der var livlig aktivitet i Fuglsøcentrets store hall.

Dialogboder: Droneudstyr til overvågning af havmiljøet i de indre farvande i Danmark.

Dialogboder: Litteratur og foldere om klima og miljø. Alt til inspiration.

Dialogboder: DN's nye logo sys på tøj fra DN.

Dialogboder: Samtaler ved bordene. Livlig aktivitet.

Repræsentantskabsmødet begyndte klokken 10:30 med velkomst og præsidentens beretning. Hun kom her især ind på DN’s andel i, at der kom kraftigt fokus på svinebrug og forurening af drikkevandet ved det seneste folketingsvalg. Og hun pointerede, at der nu var udsigt til politisk indsats for bedre dyrevelfærd og rent drikkevand.

Herefter var der inspirationsoplæg ved Dan Holt Højgaard. Han kom med mange interessante pointer. Det vigtigste var nok hans oprids af regenerativ tænkning. At man som frivillig skulle passe på med at gøre hele arbejdet selv og bruge/slide sig selv op. Så meget hellere regenerere eller opsamle energi ved at inddrage nye medlemmer i arbejdet.

Repræsentantskabsmøde. Præsidentens beretning.

Repræsentantskabsmøde. Præsidenten beretter om flere årtiers fokus på drikkevandsforureningen. 

Oplæg ved Dan Holt Hjøgaard. Kan DN blive en regenerativ forening? 

Oplæg ved Dan Holt Højgaard. Regeneration i praksis. 

Om eftermiddagen var der temaer om Strategiudvikling, DN’s klimanetværk og Grøn Trepart. Sidst på eftermiddagen blev repræsentantskabsmødet genoptaget. Nu med valg til hovedbestyrelsen, repræsentantskabet, Danmarks Naturfond og revisorposten. For de ikke-delegerede var der udflugt til Langbjerg i Mols Bjerge.

Klokken 18:30 var der uddeling af frivillighedspriser for 2026. Det gjaldt Den Grønne og Den Røde Sommerfugl, samt Æresprisen DN’s Naturven. Læs mere på DN’s webside her: 

Uddeling af æresprisen DN's Naturven til Søren Ryge Petersen. Han holdt en lille tale, hvor han pointerede vigtigheden af INTEGRITET

Dagen afsluttedes med festmiddag kl. 19:00 i Fuglsøcentret, og senere på aftenen var der dans og hygge. Der var livlig aktivitet blandt de mange frivillige rundt omkring i hele Fuglsøcentret. Efterhånden gik de fleste i seng, men et mindretal blev alt for længe oppe.

Grønt Landsmødes sidste dag var søndag 26- april

Dagen startede klokken 9:00 med morgensang med Morgenthaler. Straks derefter var der inspirerende oplæg ved kok og restaurantejer Claus Meyer. Han berettede om dansk madkulturs bevægelse fra ligegyldighed og smagløshed til international berømmelse som en del af det Nordiske Køkken. Han talte om den vigtige ændring af vores madvaner i mere plantebaseret retning. Og han pointerede vigtigheden af, at inddrage hele processen fra produktion, salg og forbrug i tænkningen om bedre landbrug og madkultur.

Klokken 10:30 var der oplæg ved Frank Erichsen (Bonderøven) om fremtidens landbrug. Han berettede om sine refleksioner i sin egen proces fra idealisme til realisme. Meget var ”godt”, men ikke ”godt nok”. Han talte om respekt for naturen, biodiversitet og omgivelserne, men også om pragmatisme og praktisk tænkning. Efter oplægget var der workshop om udvikling af DN’s Landbrugspolitik. Der indkom forskellige forslag til fokusområder fra grupperne. Der foregik også andre workshops om retorik for naturens sag, møde med unge naturnære landbrugere og filmuddrag af filmen Ilden, Vandet, Jorden og Luften.

Klokken 13:00 afsluttedes repræsentantskabsmødet med bl.a. med godkendelse af årsregnskabet. Klokken 14:30 var der udflugter i nærområdet, bl.a. til Molslab og Kalø-fredningen. Klokken 15:30 sluttede Grønt Landsmøde med tak for i år til alle frivillige. 

Fuglsøcentrets placering på Mols. Med flot udsigt over Ebeltoft bugt. Og med kort afstand til Mols bjerge.

Udsigt fra Karpenhøj Naturcenter. Nogle af de frivillige på Grønt Landsmøde overnattede i "indianerteltene".