De 3 små vinterfugle.

I dette efterår og vinter handler historien om de 3 små relativt sjældne fugle, som vi kan opleve langs vore vandløb i Tønder Kommune. - Om man går på den fine sti langs med Brede å, Kirkebækken ved Branderup, Vandmøllen ved Brøns, Bachmanns Vandmølle i Tønder, eller langs nogle af de andre fine vandløb, er der gode chancer for at stifte bekendtskab med en, to, eller måske alle tre. - Det handler om bjergvipstjerten, vandstæren og isfuglen.

Bjergvipstjerten er en fåtallig ynglefugl i Danmark. Vi finder den især langs med skovbækkene i det østlige Jylland. Efterhånden kan den nu også observeres ved gamle vandmøller og dambrug. Bjergvipstjerten kan kendes på den meget lange hale (stjert), som den konstant vipper op og ned. Den kan godt lide hurtigt, lavt og rislende vand – ligesom vandstæren. Bjergvipstjerten render rundt på bredderne og i lavt vand for at finde insekter. Den kommer forbi os på træk i oktober og frem til sidst i november på vej til vinterkvarteret i syd og vest Europa.

Vandstæren er en sjælden ynglefugl i Danmark og ses i vores område kun på træk eller som vintergæst. Den opholder sig stort set på samme biotoper som bjergvipstjerten ovenfor. Vandstæren er lidt mindre end en stær, og kan kendes på sin kontrastrige fjerdragt – mørkebrun med helt hvidt brystparti. Vandstæren er en sjov lille spurvefugl; – ofte sidder den på en sten og knikser op og ned og blinker med sine hvide blinkhinder. Pludselig hopper den ud i strømmen, hvor den bruger vingerne til at flyve(!) med under vandet, på jagt efter vandinsekter og små krebsdyr. Det er et enestående fænomen blandt spurvefugle, at se den dykke efter føde.

Isfuglen, som har fået sit navn fra det gamle oldtyske isarnovogal (jernfugl), der sigter til dens metalfarvede fjerdragt, som den har hele året rundt. Lige for tiden er bestanden stor på grund af de milde vintre, som forhindrer vore vandløb og søer i at fryse til. For det er netop her, at den finder sin føde, som næsten udelukkende består af fisk. Den bedste måde at spotte en isfugl på er at lytte efter et højt skarpt skrig, – hvorefter man kan være heldig at se denne flyvende juvel stryge hurtig forbi som en blå pil i lav flugt henover vandet. Man kan også se den sidde på en gren spejdende efter fisk, – og så pludselig styrtdykke ned i vandet, hvor den udstyret med sit lange spidse næb måske fanger en fisk. Isfuglen graver en dyb hule ind i åbrinken, hvor den forer redekammeret med fine små fiskeben.

Jeg ønsker jer mange gode ture ud i vores fantastiske natur. Måske mødes vi derude. Husk kikkert.

Hans Tonnesen, naturvejleder i Tønder Kommune og
medlem af bestyrelsen for DN’s Tønder afd.