DNs bemærkninger til Klagesag om Rømø Havn 12/11-2013

Danmarks Naturfredningsforening                                                                 2013-11-12

NMK-510-00508/NMK-33-01727/NMK-41-00166

DNs bemærkninger til Klagesag om oplagsplads ved Rømø Havn - høring over Tønder Kommunes supplerende bemærkninger om behovet for oplagringsplads på Rømø Havn.

På baggrund af Natur- og Miljøklagenævnets telefoniske forespørgsel den 22. oktober 2013 har Tønder Kommune den 28. oktober 2013 fremsendt supplerende bemærkninger om behovet for oplagringsplads på Rømø Havn. DN har modtaget bemærkningerne til kommentering.

Indledende bemærkninger

DN kender ikke til indholdet af nævnets forespørgsel, men vil gerne kommentere på Tønder Kommunes supplerende bemærkninger om behov for oplagspladsen.

DN anerkender Tønder Kommunes arbejde for erhvervsudvikling og turisme i kommunen, og det glæder os, at det er lykkedes havnen, at vende økonomien til nu at få sorte tal på bundlinjen.

DN håber, at Tønder Havn kan fortsætte den gode udvikling af havnen, også selv om det ikke medfører ødelæggelse af en artsrig og varieret strandeng på kanten af et Natura 2000-område.

Neden for følger DN’s kommentarer til brevets enkelte afsnit.

Overordnede betragtninger om havnens udvikling

Tønder Kommune fremhæver i afsnittet, at behovet bunder i kommunens indsats for at skabe erhvervsudvikling og satse på vækstområder, der er kommunens egne, og på konkurrence-mæssige fordele. Kommunen fremhæver ligeledes, hvordan det er lykkedes at vende udviklingen fra røde til sorte tal på bundlinjen. Derfor mener havnen, at den nu er klar til at spille en rolle som servicebase for offshore vind og har en forventning om stort tysk engagement på området.

DN må fremhæve, at forventningerne til den tyske aktivitet på vindmølleområdet er særdeles positive. Formodningen virker dog overvurderet, og helt udokumenteret.

Det fremhæves i notatet, at Rømø Havns rolle som service base for offshore vind begrundes med havnens geografi, tilgængelighed, kapacitet og fleksibilitet. DN skal fremhæve, at denne specielle gunstige beliggenhed deler Rømø Havn med Esbjerg Havn, der er langt bedre egnet til den type store og komplekse opgaver, blandt andet grundet større havnearealer, dybere sejlrende og en udbygget infrastruktur med forbindelse til både jernbane og motorvej. Desuden ligger Esbjerg Havn og dens indsejling gennem Grådyb udenfor både Natura 2000-området og Nationalpark Vadehavet. Endelig er Esbjerg Havn for nyligt udpeget som Danmarks base for offshore aktiviteter som olieefterforskning og havvindmølle-parker i Nordsøen.

Samtidigt fremgår det ingen steder i kommunens planer, notater og vurderinger, hvilke miljømæssige effekter denne voldsomme udvidelse af havneaktiviteterne på Rømø Havn forventes at få for Natura 2000-området herunder dyreliv, planteliv og havbund (herunder også eventuelle behov for udvidelse af sejlrenden, der er dybere i Esbjerg Havn).

Samtidigt må DN fremhæve, at kommunen helt nedtoner naturens reelle kvalitet på strandengen samt den enorme volumen- og tyngdemæssige godsoplag på et areal, hvis hydrologiske og geologiske forhold, kommunens tidligere notat af 8. oktober 2013 ikke bragte mere viden om.

DN har fuld forståelse for, at NMKN er nødt til at vurdere udvidelsens samfundsnødvendighed. Denne skal relateres til, at der er tale om et område, hvor de begrænsede arealmæssige muligheder dybest set bunder i en dårligt gennemtænkt kommunal plan- og anlægspolitik. DN mener i den sammenhæng, at Rømøs vækstpotentiale - herunder også nye arbejdspladser - ligger inden for turismen, som må forvente en negativ påvirkning ved godsoplag i op til 35 m højde, tunge transporter på vejnettet, kraner op til 50 m høje og hegning af området og 4 m høj støjafskærmning. Øget turisme vil ligeledes skabe vækst i den danske del af Vadehavet, som p.t. kandiderer til optagelse på Unesco’s liste over Verdens Naturarv.

Da DN ikke har kendskab til regnskabet for Rømø Havn, forbliver det et postulat, at overskuddet de senere år skulle være skabt på grund af offshore opgaver, samt at disse opgaver ikke fortsat ville kunne tilfalde Rømø Havn og generere overskud – også uden den planlagte arealudvidelse på strandengen.

DN hæfter sig særligt ved notatets oplysning om, at ”Havnen har de sidste år investeret 40 mio. kr. i nye kaj anlæg, ny bedding og nye kontorer …”, som grundstenen for den fremtidige udvidelse af havnen ind på den beskyttede strandeng. I den forbindelse nævnte DN’s notat af 26. juli 2013 (historiknotatet side 3 under 2013, pkt. 5), foreningens bekymring for det jordfyld fra den gamle skibsværfts grund, som var blevet til overs, da havnen udvidede den gamle bedding i foråret 2013. Jordfyldet blev først – og mod NMKN’s delafgørelse af 19. april 2013 – kørt ud på den beskyttede strandeng, hvorfra det igen blev fjernet og placeret på et tomt havneareal tæt på den gamle bedding. DN skrev den 22. maj 2013 til Tønder Kommunes fagchef om foreningens mistanke om, at jordbunken indeholder stærkt giftige malingrester fra mere end 50 års bundbehandling af skibe. DN afventer stadig svar på henvendelsen.

Behovet for oplagringspladsen

DN er enig med kommunen, når det fremgår af kommunens bemærkninger, at det er en stor risiko havnen har påtaget sig i processen. Når DN er enig, skyldes det, at kommune og havn har valgt at overhører alle bemærkninger fra DN om planernes uoverensstemmelser med dansk lovgivning. DN har i hver eneste høring og i andre sammenhænge, hvor vi er blevet spurgt, været meget tydelige omkring love og regler for beskyttet natur og reglerne for planlægning for området. Derfor mener DN, det er stærkt uheldigt, at kommunen ufortrødent har fortsat promovering af projektet, uden at have hverken dispensationer eller plangrundlag på plads. Dertil kommer, at kommunen adskillige gange har hængt DN ud i pressen som erhvervsfjendsk. Det er hverken ret eller rimeligt.

Kommunen fremhæver den forventede tabte indtjening som konsekvens af klagesagen. Her til må DN nævne, at Tønder Kommune som planmyndighed må forventes i sin projektplanlægning at planlægge for rammerne og de tidsmæssige dispositioner, der knytter sig til dispensationer, borgerinddragelse og klagefrister. Samtidigt har DN set sagsakter, som viser, at kommunen og havnen har været i gang med projektet i årevis, langt inden DN fik kendskab til og blev orienteret om sagen. At DN først involveres i sagen i 2012 og at dispensation og klagefrist for lokalplan først gives i 2013, er kommunens egen beslutning. Det må i den sammenhæng vurderes som temmelig urealistisk at forvente at rammerne for godsoplag på strandengen var på plads i juni måned 2013.

Endeligt fremgår det, at havnen ønsker at disponere over 4 ha af strandengen. DN må her minde om, at kommunen sendte en lokalplan i høring, hvor man ville udlægge 7,5 ha til erhvervsområde, og har endeligt vedtaget en lokalplan, der udlægger 5,8 ha af strandengen til erhvervsområde. Kommunen ødelægger med sin vedtagelse af lokalplanen stadig en noget større del af det beskyttede naturområde, end der reelt er behov for.

Lokalisering af oplagringspladsen

Det fremgår, at Tønder Kommune efter eget udsagn har taget de bedst mulige planlægnings- og miljømæssige samt erhvervsmæssige hensyn.

DN er med baggrund i sin klage over hhv. dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 og lokalplan med tilhørende miljøvurdering ikke enig i denne vurdering.

Det bekymrer DN, når kommunen signalerer, at gods også kan transporteres fra Rømø Havn ad landevejen med særtransporter. Som vejnettet er på Rømø og videre ind i Sønderjylland forekommer dette postulat urealistisk.

Det fremgår at ”Ny Kaj er løbende i spil”. DN er usikker på hvordan denne vending skal forstås. Hvis det drejer sig om en yderligere udvidelse med et nyt kajanlæg søværts ude i Vadehavet, så vil dette kræve en VVM og en vurdering efter Habitatdirektivet. Alternativt henviser kommunen med ”Ny kaj” til det i 2011 nybyggede kajanlæg inde i den eksisterende havn. Det drejer sig i givet fald om et kajareal på 20.000 m2, som har plads til meget store godsmængder, men som i 2013 har været udlejet til sandoplag.

Med venlig hilsen

Jan Pedersen Søren Eller
Cand. Scient., biolog, Cand. Scient., naturgeograf
DN’s sekretariat Formand for DN’s
Tønder afdeling