Naturen lige nu

Efterår i Tønder

Naturen boomer lige nu med oplevelser for børn og voksne – lige fra flagermus, pindsvin og edderkopper til gæs og søstjerner.

Vi ser flere pindsvin netop i september, da de har travlt med at opbygge reserver før vintersøvnen og derfor er mere aktive om dagen. Hannerne er de første, der går i hi - allerede inden udgangen af september. Hunnerne følger et par uger senere, mens ungerne først går til ro i begyndelsen af november.

Pindsvin: Pindsvin kan være med til at holde antallet af havens dræbersnegle nede, da snegle står på menuen foruden edderkopper, orme, padder, krybdyr, fugleæg, biller, ådsler og af og til nedfalden frugt. Hvis man vil hjælpe sin lokale pindsvinebestand, er det en god idé at lade et havehjørne stå urørt. Under vintersøvnen sænkes legemstemperaturen betragteligt, og ved frostgrader holder pindsvinet en temperatur på kun 2-6 grader. Pindsvinet kan undlade at trække vejret i perioder på over en time, hvorefter den i 4 minutter trækker vejret hyppigt. Med 1-2 ugers mellemrum er pindsvinet vågent i få timer uden dog at forlade reden.

Sunde ungpindsvin skifter rede 1-2 gange i løbet af vinteren, så de pindsvin, man kan støde på om vinteren, har ikke nødvendigvis brug for hjælp. De søger lidt føde og går i hi igen. En skål katte tørkost og en skål vand kan hjælpe pindsvinet med at blive klar til at gå i hi igen. - Man må aldrig give pindsvin mælk, da deres maver ikke kan tåle det!

Edderkopper: Dugdråbeglimtende edderkoppenet forskønner de tidlige efterårsmorgener. Der er særligt mange hjulspindende edderkopper på denne årstid, og deres liv og adfærd er så spændende, at de er et studie værd på turen ud i det falmende grønne.

Følgende opdagelser kan gøres: Det første, man kan lægge mærke til ved et hjulspind, er om det er størst nedadtil. Er det tilfældet, er det en ældre, erfaren edderkop, der har spundet det. Når fangstfladen er størst forneden, kommer edderkoppen hurtigst frem til byttet, fordi den løber nedad. Unge, uerfarne hjulspindere laver mindre effektive net, som ikke er størst forneden.

Med en lommelygte kan korsedderkoppens bygning af nettet følges om natten eller tidligt om morgenen. Hjulspindere æder deres net efter et døgn, da de klæbrige tråde mister klæbeeffekten. 90 procent af nettets materialer bliver dermed genbrugt.

Ved at efterligne de bevægelser, et bytteinsekt laver i nettet, kan edderkoppen lokkes til at komme farende efter bytte. En finger duer ikke, men får edderkoppen til at forsvinde i sit skjul eller til at sætte hele spindet i kraftige, rytmiske bevægelser. Spidsen af et græsstrå eller et hår, der drejes om længdeaksen, kan få edderkoppen til at tro, at der er fangst og komme farende.

En kraftig, kort lyd, f.eks. et råb eller et klap, får edderkoppen til at spjætte. Lyden opfanges via nettet. Gentages lyden, kan det få edderkoppen til at sætte nettet i svingninger med de forreste ben. Denne adfærd skal sandsynligvis gøre dyr opmærksomme på nettet, så de ikke ødelægger det. Når edderkoppen ikke sidder i nettet, reagerer den ikke på lyde.

I videnskabens navn har edderkopper været udsat for bl.a. ture ud i rummet og kaffe. Man fandt ud af, at edderkopper stadig kan spinde et normalt net i vægtløs tilstand, mens kaffe til gengæld slår edderkoppen helt ud af kurs – den mister fuldstændigt evnen til at spinde et normalt net.

Der er altså nok at glædes ved i naturen, her hvor efteråret sætter ind, og i netop september måned i år er vejret så ekstraordinært sommerligt, at det bare gælder om at komme derud og opleve den underfulde natur.

Ann-Britt Garlov, dyrlæge
og bestyrelsesmedlem i DN's Tønder afdeling