Naturen lige nu

Høstmåneden

I august måned begynder sommeren så småt at gå på hæld. Det er ca. 1½ måned efter sommersolhverv og den 8. august slutter de lyse nætter og solen går igen mere end 18 grader under horisonten om natten. Det mærkes tydeligere, at nætterne bliver længere, mørkere og koldere. Solen kæmper mere med duggen om morgenen, og den går tidligere ned om aftenen. Hele naturen ved, at det nu er det tid til at få afkom og sprede frø, så arterne kan overleve den kommende vinter.

August måned har sit navn efter den romerske kejser Augustus (68 f. kr. til 14 e. kr.). Oprindeligt hed måneden sextilis, dvs. den sjette måned i den romerske kalender. Den tidligere romerske hersker Julius Cæsar havde omdøbt den femte måned til måneden juli og kejser Augustus ville ikke stå tilbage for ham. Valget af august måned skyldtes, at måneden var det typiske tidspunkt for hans triumfering i Rom efter store erobringstogter. Romerne fejrede også en række forskellige frugtbarhedsguder på særlige datoer i august måned.

I Danmark og andre nordeuropæiske lande kaldtes august måned for høstmåned. Mere korrekt forløb høstmåneden fra 15/8 til 14/9. Det var nu det gjaldt om at høste naturens frugter efter en lang sommer. Man så høsten som en del af en cyklus med sommer og vinter, frugtbarhed og goldhed. Man dyrkede en mytologi om ”Moder Jord” som en gudinde, der skulle befrugtes i foråret, føde liv ved sommerens afslutning og derpå visne og gå i dvale. Om vinteren var Moder Jord fange hos mørkets hersker og hun kunne kun befries i tide ved menneskers hjælp og værn af jordbundens frugtbarhed. I den nordiske mytologi hed frugtbarhedsguderne Frej og Freja.

I Høstmåneden ønskede man godt vejr til høsten. Tordenvejr, troede man, betød sygdom for mennesker og dyr. Når man høstede og en fremmed kom ind på marken, da indstillede høstfolkene alt arbejde og sleb deres le eller segl på forkarlens ordre. Besøget på marken kostede den fremmede en gave, typisk en flaske brændevin. Det sidste neg på marken kaldtes i Jylland for Gammelmanden. Det blev bragt til den næste nabo, der endnu ikke var færdig med høsten. Det var forsynet med et brev der lovede hjælp til høsten mod svære betingelser. På øerne kaldtes det sidste neg for Høstkællingen. Det var pigerne ikke meget for at binde, for så skulle pigen nemlig danse den første dans ved høstgildet med Høstkællingen som partner. Udover kornhøsten, så skulle der også høstes hør og hamp til klædefremstilling. I haven høstedes løg og rønnebær. Bistaderne skulle tømmes for honning, der bl.a. brugtes til mjød. Der skulle kærnes smør, for nu kunne det bedste gemmesmør fremstilles. Endelig skulle der samles nødder i skoven før egernet kom og snuppede dem.

I kristen tid blev de hedenske fester afløst af kristne højtider. De blev også højtideligholdt i Danmark helt indtil helligdagsreformen i 1770. Det gjaldt Peters Fængsel 1/8, Ruths dag 8/8, Laurentiusdag 10/8, Claras dag 12/8, Mariæ Himmelfartsdag 15/8, Sebaldusdag den 19/8, Bartholomæusdag 24/8 og Mikkelsdag 29/8. Der var vejrvarsler knyttet til alle helligdagene, som gik på, at nu skulle man få høsten i hus inden det var for sent og efterårsstormene kom. Der var også varsler om den kommende vinter. Blomstrede lyngen f.eks. til Sebaldusdag, da skulle man gå i sne til halsen. Blomstrede lyngen nederst på rankerne, så blev vinteren kold. Når høsten var i hus, så blev det fejret behørigt med høstgilde og høstgudstjeneste.

Nu om dage er hele vores natursyn og landbrugsdrift præget af den moderne tankegang. Nu er det bare at gå ud og opleve naturen uden frygt. Udover kornhøsten, så modner også frugter og bær i skov og krat. Brombær, blåbær og tyttebær kan plukkes og gemmes til vinteren. I skoven kan man nu også finde mange spisesvampe. I august modner krydderurterne i haven og i naturen, og udover til madlavning, så er de også gode til at blande i kryddersnaps.

Også dyrene tager bestik af, at sommeren går på hæld. De første vadefugle er trukket syd på, og i august følger deres unger efter. Også sangfuglene trækker syd på i august, og de sidste langdistancetrækkere forlader landet i september. Her ser man store flokke af stære, der danner fænomenet ”Sort Sol”. Også insektlivet kulminerer i august og flagermusene er meget aktive. Natsværmere flyver omkring og edderkopper laver spind overalt. Græshopper har højsæson og hannerne spiller og lokker hunnerne. Hvepsene bliver aggressive og nærgående, da de nu går på rov, efter at dronningerne i hvepseboerne er døde. Hugorme, snoge, firben og salamandere føder unger, og ålene søger mod havet til deres lange rejse til Sargassohavet, hvor de yngler og dør.

Der er således rigtigt meget at se på i naturen i august måned. - God tur derud til jer alle!

Henrik J. Møller, historiker og
bestyrelsesmedlem i DN’s Tønder afdeling