Naturen lige nu

Vintersolhverv

Så nærmer vi os vintersolhverv igen; - forbløffende hvor hurtigt det går, efterhånden som man bliver ældre! - Men hvorfor har vi egentlig solhverv?

Årsagen er simpel aritmetik. – Planeten Jorden er nummer 3 fra Solen af de 8 planeter (tidligere var der 9, men den yderste Pluto er netop blevet frataget sin status som planet), som fastholdes i en bane om vores livgivende stjerne, Solen. Solen ligger ca. 150 mio. km fra Jorden, og Jordens bane rundt om Solen er ikke cirkulær, men en anelse ellipseformet. Det betyder faktisk, at Jorden er nærmest Solen ved vintersolhverv, selv om vi synes, at sol og varme på denne årstid er langt væk. Det, der forårsager årstider på Jorden, er det forhold, at Jordens omdrejningsakse – d.v.s. den akse, som går gennem nordpol og sydpol, som Jorden drejer om en gang i døgnet – ikke står vinkelret på Jordens omdrejningsplan om Solen. Hvis Jordens omdrejningsakse havde stået vinkelret på Jordens omdrejningsplan om Solen, så ville der ikke eksistere årstider på Jorden, idet Solen så altid ville stå lodret over ækvator, og dag og nat ville altid være lige lange, nemlig 12 timer hver. Det ville lette mange beregninger her på Jorden, men for os, som altid har kendt til årstider, lyder det kedeligt; - Så ville f.eks. Vivaldi aldrig havde skrevet den vidunderlige musik ”Årstiderne”.

I stedet har jordaksen en hældning på 23½ grad i forhold til vinkelret på Jordens omdrejningsplan om Solen. Begynder vi så at anvende denne afvigelse matematisk, fremkommer der på Jordens gradnet et par breddegrader, som er forårsaget af afvigelsen på 23½ grad. Vi har to polarcirkler; en nordlig og en sydlig, hvor førstnævnte ligger nærmest os i Danmark på 66½ grad nordlig bredde (vi bor på ca. 55 grader nordlig bredde). Den går cirkulært rundt om Jorden og ”kysser” lige det allernordligste af Island. På samme måde er der en Sydlig Polarcirkel på den sydlige halvkugle, og begge beregninger fremkommer ved at trække jordaksehældningens 23½ grad fra lodret (d.v.s. nordpolens og sydpolens 90 grader), så resultatet bliver, at polarcirklerne ligger på 66½ grad henholdsvis nordlig og sydlig bredde. På de to poler – Nordpol og sydpol – er der således skiftevis et halvt års nat og dag, hvor solen ikke står op eller ikke går ned. På selve polarcirklerne er der én dag om året, hvor solen henholdsvis ikke titter op over horisonten eller ikke går ned.

På samme måde beregnes den nordlige og sydlige vendekreds – d.v.s. det interval på jordoverfladen hvor solens bane gennem årets løb står lodret over jorden - ved at lægge de 23½ grad til ækvators 0 grad, hvilket giver henholdsvis 23½ grad sydlig (Stenbukkens vendekreds) og 23½ grad nordlig bredde (Krebsens vendekreds); begge opkaldt efter stjernebilleder. Ved at benytte disse matematiske beregninger i vores kalender kommer vi så frem til to årlige jævndøgn – henholdsvis den 21. marts (forårsjævndøgn) og den 21. september (efterårsjævndøgn) – hvor dag og nat er lige lange. Ligeså de to årlige solhverv: sommersolhverv den 21. juni og vintersolhverv den 21. december, hvor dagens længde på den nordlige halvkugle begynder henholdsvis at blive kortere eller længere; det er omvendt på den sydlige halvkugle.

Ordet ”solhverv” er i familie med det svenske ”varv”, der betyder en omgang; altså jorden har gennemført en omgang rundt om solen, og starter forfra på den næste. At så kristendommens fædre på et kirkemøde engang i 400-tallet har placeret Jesus fødsel ved vintersolhverv, er en kirkepolitisk beslutning, for på denne årstid fejrede de nordeuropæiske folkeslag deres traditionelle vintersolhvervsfest, hvor de glædede sig til, at Solen igen begyndte at stå højere på himlen; solvognen fra Trundholm Mose i Odsherred, som kan ses på Nationalmuseet i København, illustrerer på pragtfuld vis vores forfædres tilbedelse af Solen. Denne kirkepolitiske afgørelse gjorde det nemmere at få indført kristendommen, når man ikke bare kom og nedlagde en gammel hedensk festtradition. - Der er ingen tvivl om at Jesus har eksisteret som historisk person, men religionsforskere og botanikere er ved at studere den blomsterflora, som nævnes i Biblens Nye Testamente i forbindelse med hans fødsel, kommet frem til, at hans fødsel nok fandt sted engang i foråret; - årstallet er der også rejst tvivl om!

Glædelig Jul alle sammen!

Søren Eller, naturgeograf
formand for DN’s Tønder afdeling