Red kysterne

Fundet af 5 døde hummere i Kattegat i 1986 førte til en folkelig debat, der resulterede i, at det gik op for politikerne, at befolkningen var stærkt imod ødelæggelsen af naturen. Det resulterede også i, at Danmarks Naturfrednings-forenings medlemstal i 1987 toppede med mere end 260.000 medlemmer, hvilket konkret medførte, at vi i de sidste ca. 30 år har haft en dansk natur og miljø-politik, som har været karakteriseret af politisk enighed om at beskytte og genoprette Danmarks natur og miljø. Og det er sket uanset farven på den til enhver tid siddende regering. Meget har de tre årtiers politikere være uenige om, men lovgivningen på natur og miljøområdet er bare blevet stærkere og stærkere, hvilket gav håb om, at vore efterfølgere vil få lige så stor glæde af den danske natur, som vi altid har haft.

Men efter folketingsvalget den 18. juni 2015, hvor blå blok igen kom til magten med bare ét mandats flertal, har den nye Venstre mindretalsregering lagt op til et regulært kursskifte fra de sidste 30 års natur- og miljøpolitik. Et kursskifte, der vil medføre et langt større pres på de sidste tilbageværende naturområder forårsaget af en mere og mere naturfjendsk landbrugspolitik. Således har regeringen udmeldt, at årtiers forsøg på at forbedre levevilkårene for Danmarks vilde flora og fauna vil blive erstattet af langt mere landbrugsvenlige syns-punkter. Det drejer sig om lettere adgang til tilladelser til at gødske og sprøjte mere, samt fjernelsen af beskyttelseszonerne omkring søer og vandløb. Vel at mærke de beskyttelseszoner, som den selvsamme Venstre ledede regeringen sidst i nullerne ønskede udvidet fra 2 meter op til 10 meter! Med disse nye tiltag kan vi se frem til fortsatte udledninger af store kvælstofmængder til vandløb og søer, der så til sidst ender i de indre farvande, hvor samfundets hidtidige indsats netop var begyndt at virke. Vi kan altså igen se frem til store eutrofieringer i vore indre farvande, hvilket vil føre til nye bundvendinger med død og forarmelse for havbundslivet.

– Har Danmarks natur virkeligt fortjent denne skæbne?

Oven i dette kursskifte i natur- og miljøpolitikken er det også en katastrofe, at regeringen lægger op til totalt at ændre på mere end 75 års enighed om at beskytte Danmarks enestående mere end 4.000 km lange kyststrækning. Det sker ved at udfordre de vedtagne planlove ved at åbne for flere dispensationer inden for den 3 km brede kystnærhedszone, hvor det hidtil kun har været muligt at få tilladelse til udstykninger, opførsel af nye bebyggelser og lignende, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne. Det samme gælder for den 300 m brede strandbeskyttelseslinie, der hidtil har beskyttet kysterne mod alle tilstandsæn-dringer; den vil også blive stærkt udfordret fremover. Derved risikerer Danmarks kyster at komme til at ligne mange andre europæiske kyster, der domineres af uplanlagte, tilfældige byggerier, der helt ødelægger oplevelsen af kysterne.

– DN vil fortsat arbejde for at beskytte kysternes naturtyper, at sikre den frie kystdynamik, at begrænse byggeri langs kysterne og for at kysterne skal være frit tilgængelige. Dette er senest sket ved at DN har indsamlet og overrakt miljøministeren mere end 125.000 underskrifter fra danskere, der fortsat ønsker at beskytte de danske kyster. Det er også årsagen til, at DN i dag har organiserede en landsdækkende protest, hvor der mere end 200 steder langs de danske kyster tændtes bål og fakler, som et signal til politikerne, at der er en massiv folkelig modstand mod at slække på den eksisterende kystlovgivning.

Det er altså igen nødvendigt at få rejst en debat om, hvorledes vi kan undgå de historisk uhørte voldsomme forringelser af vilkårene for den danske natur. Men modsat situationen i 1987, hvor det var manglen på den nødvendige lovgivning fra den daværende regering, som var problemet, så er det i dag den smalle venstreregerings fjernelse af den naturbeskyttende lovgivning, vi står over for. I 1987 resulterede den voldsomme vækst i DN’s medlemstal til, at regeringen indså at den var oppe imod en stærk folkelig forargelse over naturens forarmelse; det førte til en hurtig vedtagelse af den nødvendige lovgivning.

I dag er truslen mod natur og miljø langt stærkere, da det er regeringens eget aktive udspil, der fjerner den beskyttende lovgivning, som gennem 30 år er bygget op. Dette nødvendiggør på ny en bred debat i samfundet. Er det virkelig det, vi vil? - DN vil som altid være naturens advokat, og jo flere medlemmer vi får, desto større gennemslagskraft har vi.


Søren Eller
Formand for DN’s Tønder afd.