Gå til indhold

Svar til Pau Schramms opslag om hesterejefiskeri på Facebook Tønder

Svar til Pau Schramms opslag om hesterejefiskeri på Facebook Tønder
  • 20. november 2026

DN Tønder kommer her med sit svar på hesterejefisker Pau Schramms opslag på Facebook Tønder, den 18/11, 2026. Opslaget, der retter et hårdt angreb på DN Tønder for manglende argumentation, tåler ikke at stå uimodsagt, da det rummer mange fejl.

DN Tønder kommer her med sit svar på Pau Schramms indlæg for nylig på Facebook. Her kommer han med en lang række påstande, der har en høj grad af cherry-picking, overdrivelser og fejlfortolkninger.

Hans selektive tilgang viser sig blandt andet ved, at han ikke forholder sig til, at fiskeri efter hesterejer er meget klimabelastende. Det gælder ikke mindst selve hesterejefiskeriet, hvor der er stort dieselforbrug og energiforbrug til at nedkøle rejserne. I en tid, hvor klimakrisen udvikler sig dag for dag, er det helt uforsvarligt at transportere rejerne i kølelastbiler til Marokko, hvor de pilles, for derefter at returnere til forbrugere især i Tyskland. Fiskeriet efter hesterejer er ganske enkelt ikke bæredygtigt, og der eksisterer ikke intet reelt behov for denne delikatesse. 

Det er desuden også forkert, når Schramm letfærdigt hævder, at DN "taler uden dokumentation". DN er heller ikke en lobbyorganisation for bestemte erhverv, men en folkelig forening, der arbejder for en rigere natur og et bedre miljø til gavn for os alle. Vi bygger vores argumenter på solid forskning fra DTU Aqua, hvor GPS-data tydeligt dokumenterer en voldsom overbelastning af Vadehavets natur. Vi anerkender naturligvis betydningen af tidevandsstrømme og vinterstorme, men disse naturlige kræfter kan på ingen måde sidestilles med et intensivt og ødelæggende trawlfiskeri.

Vadehavets udpegning til UNESCO og Natura 2000 områder vender desuden bevisbyrden om. Det er nu myndigheder og erhverv, der skal kunne dokumentere, at hesterejefiskeriet ikke skader naturtyperne og fødekæden. Den dokumentation har vi ikke set endnu. Fiskeriet fortætter kun, fordi det er en indtægtskilde. DN Tønder ser Vadehavet som et enestående naturområde, som Danmark har forpligtet sig internationalt til at passe på. Det handler ikke om at ignorere noget, men om at respektere, at beskyttet natur også skal være beskyttet under havoverfladen.

Havstrømme kontra hesterejefiskeri
Pau Schramm fortæller, at havstrømme, bølger og stærke storme konstant flytter rundt på sandbanker og sandkanter. Men i DN Tønder bemærker vi, at han helt overser, at havets bunddyr og planter gennem millioner af år har tilpasset sig de naturlige strømme og storme. Derimod er dyrene og planterne ikke i stand til at overleve det overdrevne hesterejefiskeri. De kan ikke i længden klare sig mod bomtrawlenes gummirullernes fysiske tryk mod bunden og de op til 800 kg tunge nets tunge slæb hen over havbunden. Redskaberne maser og knuser de langsomt voksende og skrøbelige arter så som børsteorme og muslinger. DTU Aqua har i 2025 bekræftet, at alle bunddyr med blød krop, lav mobilitet og lav reproduktionsevne påvirkes meget negativt at det konstante bomtrawl.

DTU Aquas målinger
Pau Schramm forsøger derefter at underminere DTU Aquas videnskabelige undersøgelser med forklaringer om, at undersøgelsesperioden er for kort. Det begrunder han med en forældet myte om, at hesterejebestanden følger en 14 års cyklus med syv gode år og syv dårlige år. DN Tønders svar er, at man ikke kan lave en politisk bevilling til en undersøgelse over to år om. Javel, noget af den tid er brugt på administration, men undersøgelsen er jo alligevel gennemført forsvarligt. Værre er myten om 14 års cyklus, den har simpelthen ikke hold i havbiologien. Faktisk stammer myten fra Faraos drøm i Det Gamle Testamente, og den har op gennem historien ofte været brugt som tommelfingerregel, når udbytterne i landbrug og fiskeri har svinget. Fakta er, at hesterejer lever 1-3 år. Og at bestandene af hesterejer svinger meget fra år til år afhængigt af vandtemperatur, fødemængder og rovfisk. Javel, DTU kan komme til at måle i år med nedgang i antallet af hesterejer. Derfor ville det da bestemt være fint med nye undersøgelse over en meget længere årrække. Men det fjerner bare ikke dokumentationen for hesterejefiskeriets tunge tryk på naturen.

Thünen Instituttets målinger i det tyske Vadehav
Pau Schramm henviser i stedet for til det tyske Thünen Institut. Dette institut har ganske rigtigt lavet undersøgelse over flere år i det tyske Vadehav. Men det er ikke rigtigt, at instituttet helt frikender hesterejefiskeriet for skadevirkninger på naturen.

Thünen Instituttet dokumenterer en klar negativ virkning på en række bunddyr. Samtidig fremfører man, at Tyskland er ved at indføre yderligere trawlfrie zoner af samme grund. Thünen Instituttet frikender nogenlunde bomtrawl i de samme områder op til 1.5 gange årligt, men overhovedet slet ikke de 10 til 20 gange bomtrawl i samme områder, som det foregår nu. Instituttet skelner også skarpt mellem områder med dynamisk sandbund, hvor man godt kan bomtrawle og særligt sårbare områder og rev med med mudder og dynd, hvor man ikke bør gøre det.

Thünen Instituttet, skal man huske, er finansieret af det tyske fødevare- og landbrugsministerium (BLMH), og dets kommissorium er mere fokuseret på bæredygtig udnyttelse frem for naturbeskyttelse. Af det følger i praksis også, at instituttet overhovedet ikke målte på hesterejefiskeriets enorme bifangster og påvirkningen af fødekæder, da det var ikke en del af deres opgave. Instituttets undersøgelse blev gennemført i tæt samarbejde med hesterejefisker-erhvervet, og undersøgelserne er af kritikere blevet anset for at have til opgave at blåstemple erhvervet. Ikke gennem fusk med tal og resultater, men i form af kun at undersøge bestemte emner. Endelig er alle Thünen Instituttets målinger foretaget i den tyske del af Vadehavet, og de kan ikke uden videres overføres til den danske del af Vadehavet. Det er derfor DTU Aqua har lavet særlige danske undersøgelser.

Hesterejefiskeriets omfang
Pau Schramm går nu i gang med at bagatellisere hesterejefiskeriets omfang. Han remser alle mulige dage og forhold op, hvor fiskeriet ikke foregår. Det er alt fra dage med uvejr til dage, hvor kutterne er til reparation. Hele formålet er, skriver han selv, er at hesterejefiskeriet reelt har nul varig virkning på havbunden.

Men det hele er en ren afledningsmanøvre, som intet har at gøre med, hvad DTU Aqua’s GPS-data måler. Han regnestykke handler om hvor mange dage en kutter ligger i havn, mens målingerne handler om, hvor mange gange den samme kvadratmeter havbund bliver bomtrawlet af hele den samlede flåde af danske, tyske og hollandske hesterejekuttere.
Havbunden er fuldstændig ligeglad med om en kutter har ligger på værft i to uger, når den samlede flåde slæber sine trawl hen over præcis de samme strømrender igen og igen.

DTU Aqua gætter ikke på antal fiskedage, de måler faktiske GPS-spor fra kutterne. Minut for minut sender hver kutter data om deres position via lovpligtige GPS-sendere på kutterne. Alle liggedage er trukket fra på forhånd. Alligevel viser GPS-tallene, at de mest populære render bliver overtrawlet 10 til 20 gange årligt. Og det af alle mulige forskellige kuttere.

Desuden gør bølgegang på 1.2 meter ikke trawl usynligt. Tværtimod betyder bølgerne, at de tonstunge trawl hugger og banker uroligt ned i havbunden, når skibet ruller i havet. Endelig foregår det meste trawl i sommerperioder med roligt vejr, præcis i den periode, hvor bunddyr, muslinger og fiskeyngel ellers skulle have haft ro til at vokse op igen.

Her er Tænketanken Havs illustration af fiskeritrykket på hesterejer i Vadehavet, sådan som det er målt af DTU Aqua.

Linket er her: 
https://www.instagram.com/p/DY61YxJiJhm/

Todo

Foto: © .

DN Tønder kæmper for naturen i Vadehavet
DN Tønder kæmper kampen for naturen i Vadehavet, både over vandet, i vandet og på havbunden. Vadehavet er ikke et hvilket som helst produktionsområde. Det er udpeget som Natura 2000-område, nationalpark og UNESCO Verdensarv, fordi det er et af verdens vigtigste spisekamre for millioner af trækfugle og opvækstområde for Nordsøens fisk. Når bunddyrene i sandbunden bliver færre, påvirker det hele fødekæden fra fisk til fugle.

Vi anerkender fuldt ud, at fiskerne følger gældende regler og har investeret i skånsomme ruller og MSC-certificering. Men gældende regler er desværre ikke det samme som, at havnaturen har det godt. Derfor kæmper vi i Danmarks Naturfredningsforening for, at vi passer bedre på vores mest sårbare og unikke havnatur ved at udfase bundslæbende redskaber i de beskyttede områder.

DN Tønder har også udarbejdet direkte svar til Pau Schramm på Facebook. Det er kortere formuleret og tilpasset Facebooks hurtigere kommunikationsform. 


Med venlig hilsen
Danmarks Naturfredningsforenings
Tønder Afdelings Bestyrelse