2026 Hotel- og boligprojekt på Rømø

Gå til indhold

DN Tønder klager over hotel- og boligprojekt i Havneby på Rømø

Tønder Kommune har sendt et omfattende hotel- og boligprojekt i Havneby på Rømø i offentlig høring. Projektet omfatter opførelse af hotel, ferieboliger og fællesfaciliteter på et areal ved Havneby Havn og er blandt de største byggeprojekter, der er planlagt på Rømø i nyere tid.

Ifølge det fremlagte planmateriale omfatter projektet op til ca. 14.100 m² boliger og ca. 9.540 m² hotel- og fællesfaciliteter, svarende til et samlet etageareal på mere end 23.000 m². Projektet planlægges opført i flere etaper på et område på knap 18.000 m².

Planlægningen af projektet har været undervejs siden 2020, hvor de første initiativer til udvikling af området blev taget. Siden da har projektet været genstand for både politiske drøftelser og offentlig debat.

I 2023 opstod der betydelig politisk uenighed om udviklingen af området. Et flertal i Tønder Byråd ønskede på daværende tidspunkt at standse et tidligere hotelprojekt på grunden efter debat om kommunens salg af arealet til en privat investor. Sagen førte til omfattende diskussioner om både proces og projektets fremtid.

I 2025 blev forslag til lokalplan, kommuneplantillæg og miljøvurdering sendt i offentlig høring. Høringen giver borgere, organisationer og myndigheder mulighed for at gennemgå materialet og indsende bemærkninger, inden der træffes endelig beslutning om projektets gennemførelse.

Tønder Kommune har peget på en række mulige gevinster ved projektet. Kommunen vurderer blandt andet, at projektet kan styrke turismen på Rømø, skabe nye arbejdspladser, tiltrække investeringer til Havneby og bidrage til udviklingen af havneområdet.

Rømø Hafen Imobilien ApS - Hotel- og boligprojekt rager højt op og ændrer naturområdet afgørende.

Todo

Danmarks Naturfredningsforening Tønder-afdeling har fulgt sagen tæt og deltaget aktivt i den offentlige høring. Foreningen har været særligt opmærksom på projektets mulige konsekvenser for natur, landskab og kulturmiljø. DN Tønder har derfor påklaget Tønder kommunes tilladelse til hotel- og boligprojektet til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Her finder du DN Tønders klage fra 3/3 2026 over hotellet