Efter at Danmarks Naturfredningsforening gjorde opmærksom på en gammel bekendtgørelse om forbud mod hesterejefiskeri pga. minefare, så forbød Beredskabsstyrelsen omgående fiskeriet for en tid. Det fremkaldte stor vrede og modstand lokalt på Rømø, og så blev forbuddet igen ophævet.

DNs modstand mod hesterejefiskeriet handler primært om fiskeriets voldsomme belastning på natur og fiskebestande. DNs holdninger står helt uændrede både før, under og efter sagen om minefare for fiskerne.

DN Tønder afdeling har nu sendt en pressemeddelelse ud, der præciserer afdelingens holdning til hesterejefiskeriet.


Pressemeddelelse, Tønder den 20 august 2026

Stop hestereejefiskeriet

Fiskeriet efter en undværlig delikatesse gør stor skade på naturen

Beredskabsstyrelsen har ophævet forbuddet mod fiskeri med bundslæbende redskaber i Vadehavet ud for Manø, Rømø og i Listerdyb. Rejefiskerne på Rømø har genoptaget fiskeriet.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) i Tønder Kommune respekterer myndighedernes beslutning men fastholder, at fiskeriet af hesterejer i Vadehavet straks bør stoppes. Det har DN arbejdet for i en lang årrække.

Fiskeriet skader dyre- og plantelivet i Vadehavet i et omfang, så det vil blive svært at genoprette.

Det står nu som før fast, at hesterejefiskere - såvel de danske, de tyske og de hollandske - gør stor skade på naturen.

Stor bifangst

- Det fiskes med meget små masker: Det sker fordi hesterejer er små, men konsekvensen er, at der også fanges enorme mængder af små krebsdyr, bunddyr krabber og beskyttede fiskearter.

Særligt unge fladfisk - rødspætter, skrubber, tunger - fanges, før de når at yngle. Det går også ud over fangstmulighederne i Nordsøen for andre fiskere.

Dør af skader og stress

Selvom noget bifangst sorteres  på dækket og smides ud igen, dør en stor del af dyrene efterfølgende af skader eller stress eller fanges af mågeflokken bag kutteren.

Det afgørende spørgsmål er ikke, om hesterejen overlever som art. Det gør den foreløbig.

Spørgsmålet er, hvor meget liv der samtidig går tabt, når trawlet fejer havbunden.

DTU Aqua har med henvisning til en undersøgelse fra  2021 konstateret, at bifangsten af undermålsrejer i hesterejefiskeriet  udgøre 21 procent af den samlede rejefangst. Dertil kommer betydelige bifangster af unge fisk som blandt andet rødspætter, skrubber, hvilling, torsk og ising.

Det er rimeligt at spørge, om vi accepterer en meget stor økologisk omkostning for at få en relativt lille delikatesse i land. DN mener nej!

Mindre mad til trækfugle

Fiskeriet efter hesterejer skader både økosystemet og fødekæden.
Når trawlet fjerner bunddyr og småfisk, mangler millioner af trækfugle i Vadehavet deres primære fødekilde.

Der skabes desuden ubalance i dyrelivet: Overfiskeri af bestemte arter ændrer balancen mellem rovdyr og byttedyr i havet.

Den intensive sejlads med kuttere skræmmer sky sæler og havfugle væk fra deres hvile- og ynglepladser. Mange fiskepladser fiskes der meget mere end 10 gange om året på de samme områder og det overskrider selv de mest fiskeripositive tyske rapporters grænser for hvor meget havet kan holde til uden at blive påvirket målbart negativt.

Brud på internationale love

DN mener, at fiskeriet strider imod Vadehavets status som UNESCO-verdensarv og Natura 2000- habitatområde. DN har derfor i 2025 sendt en klage til EU-kommissionen for at få dem til at forholde sig til den danske praksis.

Klimapåvirkning

Hesterejefiskeriet er udregnet til at være den næstmest brændstofstunge erhvervsfiskeri i Danmark og klimapåvirkningen er stor Efter fangst sendes mange af hesterejerne til Marokko for at blive pillet inden de sendes tilbage til Europæiske lande for at blive spist.

Plastforurening

Slid på nettene: Når de tunge net slæbes over sand og sten, slides der bittesmå stykker plastik af nettene, som ender som mikroplast. Den tidligere praksis med de meget skadelige orange polyropes er udfaset og erstattet af tilsvarende chaeffers der lidt mindre skadeligt for plastikforureningen, men hårdere for havbunden langsomt tilsvarende slides i stykker under slæbet henover havbunden. 

Et alt for stort tryk

En rapport fra DTU Aqua der blandt andet kortlægger bundtrawling i danske kystområder for 2005-2017 har som hovedkonklusion, at der er klart negative effekter af bundtrawling på bundfaunaen, og specifikt at hesterejetrawl i Vadehavet gav klare negative effekter på havbunden.

Forbud i hele EU

Det er positivt, at den danske regering i 2025 vedtog, at der skal arbejdes for et forbud mod bomtrawl i hele EU. Dette gælder dog kun de tunge bomtrawl efter særligt fladfiskeri og ikke de lette bomtrawl der fiskes med efter hesterejer. Skaden fra det lette bomtrawl er dog fortsat betydelig. Vægten er op til 1500 kilo per redskab og 10 meters bredde, og der fiskes generelt med 2 redskaber per kutter.   

Et lille erhverv

Hesterejefiskeriet er et relativt lille erhverv målt på landsplan, men har en betydelig lokal koncentration på Rømø, Hvide Sande og Esbjerg. Omkring 20 danske fartøjer er specialiseret i hesterejefiskeri og beskæftiger anslået 50–60 personer. Det danske fiskeri omsætter normalt for omkring 60–65 millioner kroner årligt i førstehåndsværdi.
Havneby på Rømø er en af landets tre vigtigste landingshavne og står i normale år for omkring en fjerdedel af de danske landinger. Det svarer groft anslået til 10–15 mio. kr. i årlig førstehåndsværdi i Tønder Kommune. Hertil kommer andre afledte lokale aktiviteter.

For nærmere oplysning kontakt DN i Tønder Kommune

v/formand Klaus Bjørn Jacobsen

Tlf 21 80 90 90