Pressemeddelelse, september 2026

Havbunden ud for Rømø, Mandø og Fanø bliver år efter år trawlet igen og igen. Nye kort og undersøgelser fra DTU Aqua viser, at de samme havområder nogle steder fiskes op til 10 gange om året – og ud for Mandø og Fanø endda helt op til 20 gange.

Det er langt mere, end naturen kan holde til.

Hollandske og tyske rejekuttere tømmer havet

Samtidig er hesterejefiskeriet langt mere internationalt, end mange forestiller sig. Ifølge Wadden Sea Quality Status Report står hollandske fiskere for 54 procent af landingerne, tyske fiskere for 33 procent, mens danske fiskere står for blot 8 procent.

I Havneby på Rømø er der kun fem lokale danske kuttere. Tilsammen lander de op til 300 tons hesterejer om året. Hertil kommer hele 75 udenlandske kuttere, som lander op til 1500 tons hesterejer årligt.

Groft sagt står danske hesterejefiskere dermed for omkring 10 procent af fiskeriet, mens udenlandske fiskere står for omkring 90 procent.

De udenlandske kuttere har meget frit spil langs den danske Nordsøkyst, fordi de kan benytte deres historiske EU-rettigheder til at fiske i dansk farvand. Det gælder også i områder, hvor hesterejefiskeriet allerede lægger et massivt pres på havbunden.

Hesterejefiskeriet langs den danske Nordsøkyst har for længst udviklet sig fra et lille og skånsomt kystfiskeri til et kæmpestort internationalt, industrielt fiskeri. Problemet er, at naturen på havbunden slet ikke kan følge med.

Forskningen viser, at havbunden efter et enkelt bomtrawlsfiskeri har brug for 8-10 måneder til at restituere sig. Alligevel bliver de samme områder mange steder fisket gentagne gange hvert eneste år. Ifølge DTU Aquas undersøgelser tåler naturen omkring 1,5 fiskeri på det samme areal årligt.

Nogle steder sker det altså op til 10 gange – andre steder op til 20 gange.

Havets natur bliver smadret
Hesterejefiskeriet lægger et voldsomt pres på det sårbare havmiljø.

Bomtrawlene rammer ikke kun hesterejerne. Fiskeyngel af blandt andet rødspætter, skrubber og tunger havner i nettene, bliver sorteret fra ombord og smidt tilbage i havet. Hesterejernes egen reproduktion forstyrres også, fordi bestandene ikke får tilstrækkelig ro til at gyde.

Samtidig fanges de fysisk større hesterejehunner konsekvent i nettene. Det skaber ubalance mellem hunner og hanner og påvirker bestandenes reproduktion.

Også det liv, hesterejerne selv lever af, rammes. Krebs, tanglopper og havbørsteorme forstyrres af det intensive fiskeri. Ålegræs og anden vegetation på havbunden beskadiges, mens sand og mudder hvirvles op i vandet. Det reducerer lyset, hæmmer plantevæksten og påvirker hele dyrelivet, som er afhængigt af havbundens økosystem.

Det handler derfor ikke kun om rejer. Det handler om hele det marine økosystem.

Behov for politisk handling for at redde havets natur
Der er derfor behov for politisk handling.

Hvis Folketinget i samarbejde med EU kunne begrænse de historiske fiskerirettigheder, ville det være muligt at reducere det samlede fiskeritryk betydeligt.

Spørgsmålet er, om vi vil tillade et internationalt hesterejefiskeri, der belaster havbunden langt mere, end naturen kan nå at komme sig over. Nordsøkystens havbund har akut brug for at kunne komme sig.

Nu må politikerne sikre, at hesterejefiskeriet bringes til ophør.


Med venlig hilsen

Danmarks Naturfredningsforening, Tønder Afdeling

v/Formand Klaus Bjørn Jacobsen
Tlf. 2180 9090



KILDER:

Fisketrykket:
DTU Aqua: https://www.aqua.dtu.dk/raadgivning/data-fra-dtu-aqua/dansk-fiskeris-aftryk-paa-havbunden DTU Aqua: https://ono.dtuaqua.dk/FPLADS/
DTU Aqua: https://www.aqua.dtu.dk/-/media/institutter/aqua/publikationer/rapporter-401-450/440-2023-effects-of-coastal-fisheries-on-benthic-fauna.pdf
Tænketanken Hav: https://www.instagram.com/p/DY61YxJiJhm/
Tænketanken Hav: https://www.instagram.com/p/DKwsJMXIo-z/

Hesterejefiskeriets indvirkning på naturen:
DTU og Aarhus Universitet: https://backend.orbit.dtu.dk/ws/portalfiles/portal/209334218/358_2020_Effekter_af_fiskeri_paa_bundfauna_og_fytoplankton_v2.pdf
DTU: https://backend.orbit.dtu.dk/ws/portalfiles/portal/405899832/Vurdering-af-det-bundslaebende-fiskeri-i-Natura2000-omraadet-Vadehavet-DTUnotat-26062025.pdf

Hesterejefiskeriet omfang og fordeling:
Waddensea: https://qsr.waddensea-worldheritage.org/reports/fisheries
Rømø Havn: https://portromo.dk/industrihavn/fiskeri/
ICES WGCRAN: https://literatur.thuenen.de/digbib_extern/dn066986.pdf
DTU Aqua: https://www.aqua.dtu.dk/english/-/media/institutter/aqua/publikationer/forskningsrapporter_101_150/102_02_hesterejer_koen_stoerrelsesfordeling.pdf

EU-rettigheder:
EU-forordning: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:02013R1380-20230101&qid=1783878477250
Dansk bekendtgørelse: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2016/1474