Pressemeddelelse, september 2026

Hesterejen sælges som en regional delikatesse. Men bag den lille reje gemmer sig en international produktionskæde med store omkostninger for natur, klima, sundhed og mennesker.

Danmarks Naturfredningsforening har længe kritiseret det intensive hesterejefiskeri. Det bundslæbende fiskeri påvirker havbunden og dyrelivet, og bifangsterne er betydelige. Det er derfor ikke kun et spørgsmål om rejer, men om påvirkningen af hele økosystemet i Vadehavet og Nordsøen.

Marokko tur retur

Efter at kutterne har tømt nettene, koges og nedkøles rejerne ombord. De sælges hovedsageligt til den hollandske koncern Heiploeg, som sender dem i kølelastbiler til TK Fish i Tétouan i Marokko. Her pilles de manuelt, hvorefter de transporteres tilbage til Holland for pakning og distribution.

En reje fanget i Nordsøen kan altså rejse over 6000 kilometer, før den ender på tallerkenen – og stadig sælges som en regional delikatesse.

Klima under pres

Hesterejer har et klimatryk på omkring 13 kilo CO2 pr. kilo. Det skyldes blandt andet det store forbrug af diesel ved bundfiskeri, kogning og nedkøling samt de lange køletransporter til Marokko og tilbage til Europa.

Hvis forbrugeren i stedet for hesterejer vælger at spise sin toast med blåmuslinger bliver trykket på klimaet et helt andet. Her kan der indtages 17 kilo af indmaden fra det lille skaldyr før klimatrykket bliver lige så stort som ét kilo hesterejer.

Sammenligningen med blåmuslinger er relevant: Både rejen og muslingen er marine fødevarer fra Nordsø-/europæiske farvande, men blåmuslingen kræver hverken foder eller brændstofkrævende bundtrawl. Hesterejens relativt høje aftryk kommer derfor ikke primært fra selve dyret, men gennem måden vi fanger og efterbehandler det på. Forbrugeren har altså et reelt valg ligesom hesterejefiskerne også har det.

Nedslidte marokkanske arbejdere

Rejerne pilles af lavtlønnede marokkanske kvinder. Arbejdet er hårdt, monotont og akkordbaseret, og mange bliver fysisk nedslidte og erstattes af nye arbejdere, fremgår det af artikler offentliggjort i en række medier.

Fagforeningernes kamp for bedre forhold er vanskelig. Der har været beretninger om fusk med identitetspapirer og ansættelsesforhold blandt andet for at undgå skatter og betaling til sundhedsforsikring. Udnyttelsen af naturressourcen hestereje bygger altså også på billig og sårbar arbejdskraft.

Det er især tyskerne, der sætter pris på hesterejen. Overalt i tyske supermarkeder kan der købes vakuumpakkede hesterejer. Lokale og turister køber sig ofte et »Fischbrötchen« i en af de nordtyske havne. Prisen for et rundstykke med 60 gram rejer var typisk her sidste år mellem 8 og 12 euro – mellem 60 og 90 kroner.

DN Tønder konkluderer

Naturen betaler en høj pris gennem ødelæggelse af havmiljøet ved gentagen slæbning af net på havbunden og bifangster.
Klimaet betaler med brændstof, energi og tusindvis af transportkilometer.
Arbejderne betaler med lave lønninger, hårdt arbejde og risiko for nedslidning.

Forbrugeren og fiskerne har et valg. Vælg hesterejen fra – i det mindste indtil der er udviklet et mere skånsomt fiskeri og til der er udviklet et maskine, der kan pille rejerne i regionen, hvor de er fanget.

Med venlig hilsen

Danmarks Naturfredningsforening, Tønder Afdeling

v/Formand Klaus Bjørn Jacobsen
Tlf. 2180 9090



KILDER:

Klimapåvirkning:
https://www.aqua.dtu.dk/-/media/institutter/aqua/publikationer/rapporter-401-450/423-2023-klimapaavirkningen-fra-dansk-fiskeri.pdf
https://transformbottomtrawling.org/wp-content/uploads/2021/10/Bottom-trawling-and-the-climate-crisis.pdf
https://www.msc.org/what-we-are-doing/bottom-trawling-carbon-footprint-faq
https://news.mongabay.com/2024/01/carbon-catch-and-release-study-finds-bottom-trawlers-stir-up-seabed-co2/

Konservering af hesterejer
EU om forøget konservering: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:32015R0538

Rejepilning og arbejdsmiljø i Marokko
https://politiken.dk/danmark/forbrug/art5511898/Dine-r%C3%B8m%C3%B8rejer-bliver-pillet-i-Marokko
https://jyllands-posten.dk/erhverv/ECE4756247/Danske-rejer-giver-arbejde-i-Marokko/
https://www.moroccoworldnews.com/2012/05/152154/dutch-shrimps-moroccan-factories-fighting-exploitation/
https://heiploeg.com/en-us/company/heiploeg-companies/tk-fishhttps://www.aqua.dtu.dk/-/media/institutter/aqua/publikationer/rapporter-401-450/423-2023-klimapaavirkningen-fra-dansk-fiskeri.pdf
https://transformbottomtrawling.org/wp-content/uploads/2021/10/Bottom-trawling-and-the-climate-crisis.pdf
https://www.msc.org/what-we-are-doing/bottom-trawling-carbon-footprint-faq
https://news.mongabay.com/2024/01/carbon-catch-and-release-study-finds-bottom-trawlers-stir-up-seabed-co2/